tirsdag den 10. november 2015

Mordet på øen er "ekstremt spændende"

Nu er lektør-udtalelsen også kommet: Mordet på øen er "ekstremt spændende", hedder det i udtalelsen.

Som forfatter bæver man altid lidt ved tanken om lektør-udtalelsen. For selv om alle anmeldelser er vigtige, er det i høj grad lektør-udtalelsen, der bestemmer bibliotekernes indkøb. Derfor var det også efter den veloverståede bogmesse i Bella Center rigtig fornøjeligt at konstatere, at lektør-udtalelsen er  endog meget positiv og helt uden forbehold. Mordet på øen vurderes som "meget velskrevet", "en nydelse at læse" og ikke mindst "ekstremt spændende". Pyha, det var en lettelse.

Faktisk er den overstrømmende modtagelse blandt læsere og kritikere kommet lidt bag på mig. Ikke sådan at forstå, at jeg ikke havde håbet på en god modtagelse, for det havde jeg naturligvis, men sandheden er jo, at man aldrig kan vide eller føle sig sikker. Man kan have en god fornemmelse undervejs, det skal man have, men den er altid ledsaget af det modsatte også, for når man bliver så indforstået med stoffet, som man bliver under arbejdet med en roman, er man til sidst selv ikke i stand til at vurdere reaktionen. Jeg har - igen - med Mordet på øen forsøgt at skubbe lidt til grænserne for, hvad en moderne spændingsroman kan rumme og hvor meget den kan sprælle i forhold til konventionerne, og det har givet ekstra mange usikre parametre. Faktisk er det først nu, jeg kan knibe mig selv i armen og sige: puha, det gik!
 
   

tirsdag den 27. oktober 2015

Mordet på øen rost til skyerne

Det var en sand fornøjelse at vågne søndag til hjerter og stjerner i et antal, jeg aldrig har set før.

Det har været nogle helt overvældende dage med lykønskninger, mails og telefonopkald, så det har været svært at følge med, og jeg har slet ikke nået at opdatere her på bloggen. Men naturligvis er jeg ovenud lykkelig for den modtagelse, Mordet på øen, har fået. 5 hjerter i Politiken, 5 stjerner i Jyllands-Posten, 5 stjerner hos Dagbladenes Bureau, 5 stjerner i Helsingør Dagblad, 5 stjerner i Flensborg Avis, og sådan kunne jeg - heldigvis - blive ved lidt endnu. "Der er smæk for skillingen i Michael Larsens nye hæsblæsende thriller, "Mordet på øen"," skrev Berlingske og havde så også nogle indvendinger. Men hvad gør det efter sådan en stjerne/hjerte-regn? Tusind tak for at have taget så godt og indsigtsfuldt i mod en roman, der bestemt indeholder nogle satsninger. Jeg er meget, meget lettet nu.

onsdag den 21. oktober 2015

Et solidt comeback

Bogblogger.dk kom først med en anmeldelse af Mordet på øen. Klik på linket nedenunder, hvis du vil læse anmeldelsen.

http://bogblogger.dk/?p=20785

Mordet på øen revet væk

Sikke en dag! I forgårs. Totalt udsolgt af Mordet på øen efter bare en time i Ærøskøbing og lidt senere stort set det samme i Marstal og Søby (alle, der gik forgæves får naturligvis signeret og til den nedsatte pris). TV2 Fyn sendte live i tyve minutter og igen 19.30, radio og forside af Fyns Amts avis og vistnok endnu mere. Det har været helt og aldeles overvældende. Faktisk MIN første egentlige bogreception nogensinde, og jeg vil bare sige tusind tak til alle, der mødte op, og til T&E, L&R, maskerne og en masse andre, der var med til at gøre dette til en uforglemmelig dag. Friske bøger skulle komme til øen fredag, og jeg tager naturligvis igen ned og signerer. Og i aften gælder det så et foredrag om fagbogen Ærøs Natur i Danmarks Naturfredningsforening Ærø-afdeling, der holder årsmøde.

Klik på linket, hvis du vil se TV2 Fyns lange og festlige dækning af bogudgivelsen.

http://www.tv2fyn.dk/article/534142?autoplay=1&video_id=85762

torsdag den 15. oktober 2015

De første tre kapitler af Mordet på øen

Mordet på øen udkommer 20. oktober, men allerede nu er det muligt at få en smagsprøve fra romanen. De første tre kapitler ligger til fri gennemlæsning.

Mordet på øen er den første spændings-roman siden det historiske værk Den store tid (Aftenlandet og Stormen).


http://issuu.com/lr_carlsen/docs/mordet_p_____en_-_l__sepr__ve

onsdag den 7. oktober 2015

Mordet på øen får verdenspremiere på Ærø

Mordet på øen får en lille tyvstart på Ærø 19. oktober.
Mordet på øen udkommer 20. oktober, men allerede dagen før kan man på Ærø sikre sig bogen eller høre et afsnit af den læst op. For Det Gamle Værft i Ærøskøbing står sammen med Ærø Turistbureau og mit forlag Lindhardt og Ringhof bag et lille ø-traktement i anledning af bogudgivelsen. Man kan læse mere her:

http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/verdenspremiere-paa-michael-larsens-ny-krimi-mordet-paa-oen-gdk1037777



søndag den 13. september 2015

Ny bog gentager alle pointer fra Den store tid

Dr. phil i historie, Jon A.P. Gissel tager nu fat på Brandes med akademiske hænder. 

Kan det lade sig gøre at fejllæse den danske kulturhistorie i over 100 år? Kan en regulær historieforfalskning overleve så mange generationer af historikere og litterater, kritikere og journalister, uden nogen opdager det? Ønsker at opdage det? Tør formulere det?
   Der skal nok være nogle læsere af Den store tid (Aftenlandet og Stormen), der under læsningen af værket har gnedet øjnene i vantro. Skulle alt hvad generationer af skoleelever og universitetsstuderende har lært om epoken, det moderne gennembrud, gennem tiden, virkelig være det pure opspind? Var sandheden om kulturkampen i slutningen af 1800-tallet i virkeligheden en helt anden? Ja, man må selv dømme, men nu ti år senere, hævder dr. phil. i historie, Jon A. P. Gissel, i bogen Konservatisme og kulturkamp (2014), i hvert fald nøjagtig det samme.
   "Det er velkendt, at det radikale slagord i striden om kulturens indhold var "den frie tanke", velkendt fordi den senere litteratur i alt væsentligt har beskæftiget sig med den radikale side. Ganske ukendt er det vist derimod, at et gennemgående tema hos konservative skribenter i samme tid var "den frie vilje": Mennesket har i denne tankegang en fri vilje; omgivelser og drifter, arv og miljø øver deres indflydelse, men er ikke enerådende. Mennesket er ikke et værgeløst offer, men har en mulighed for selvstændig indflydelse på sit liv, en mulighed for et valg." Sådan skriver Gissel i bogen. Og præcis dette handlede Den store tid om.
   Konservatisme og kulturkamp påviser akkurat som Den store tid, at der allerede dengang pågik en omfattende femte kolonne-virksomhed på de konservative blade, at der var "brandesianske anmeldere selv i de konservative blade - og endda på dette tidlige tidspunkt (1883) - at den litterære konservatisme egentlig var hjemløs, hverken havde et stort tidsskrift eller et stort dagblad i ryggen", den afmonterer som Den store tid også myten om, at Brandes blev forsøgt holdt ude af det gode selskab, den "afslører" som Den store tid alle Brandes´ numre og unoder, hans kamp, der blev ført med skældsord ikke argumenter, hans tendentiøse omgang med litteratur, hans litterære tyverier etc. Selv om det alt sammen altså er behandlet tilbundsgående i Den store tid (Aftenlandet og Stormen), er der kun grund til at glæde sig over, at man nu også fra akademisk hold er vågnet. Præcis dette var faktisk et optimistisk håb, der ledsagede udgivelsen af romanværket og skriverierne på denne blog: at man fra akademisk hold ville få det fornødne mod til nu endelig at gå løs på de kilder, der så entydigt fortæller den i bund og grund dybt forbløffende historie: at vi alle er blevet ført bag lyset igennem så mange år. Kun på et punkt er der grund til at undre sig. Forlaget lancerer bogen således: Den klassiske fortælling om dansk åndsliv er en fortælling om Georg Brandes som lysbringeren, der gjorde op med guldalderlitteratur og fejede romantikkens verden bort. Men det er sejrherrerne, der skriver historien. Glemt er det, at Brandes blev mødt af en stærk og velartikuleret konservativ modstand, som siden er skrevet ud af historien."
   Det var, undskyld mig, i al beskedenhed netop den stærke konservative modstand, Den store tid (Aftenlandet og Stormen) mindede om og skrev ind i historien igen. Og man kan ikke lade være med at hæfte sig ved det ironiske i, at en bog som Gissels, der hævder at kæmpe for de udskrevne, nu gør sig skyldig i samme brøde. Den store tid var og er et endog meget grundigt og gennemarbejdet værk, der hvilede på et stort antal kilder. Hvilket da heller ikke på nogen kvalificeret måde blev imødegået, endsige bestridt, da romanværket blev behandlet i pressen. Langt hen ad vejen er det de samme kilder, som Gissel nu benytter sig af.  Topsøe og Julius Paludan er sammen med mange andre af de vitterligt frygtindgydende (i positiv forstand) datidige, konservative skribenter fyldigt repræsenteret og rehabiliteret i såvel Aftenlandet og Stormen som på denne blog.

Billedresultat for aftenlandet og stormen
Georg Brandes og hans tid kom i skønlitterære hænder allerede i 2004 med Aftenlandet. I 2008 udkom de to bøger som samlet værk. Afsløringerne af en epoke og dens magtstrukturer trækker spor helt frem til nutiden. Og nu gentager Gissel nøjagtig det samme.


 Man bør vel blot trække på skulderen og så blot tilskrive det et forlags nødvendige salgsgas og så igen nøjes med at konstatere, at først et stort litterært værk (med ledsagende nøgle) og nu et akademisk af slagsen i nærmest ét og alt hævder det samme om samme emne, samme tid, samme persongalleri. I skærende kontrast til overleveringen. Det er dog tankevækkende. Det er jo på ingen måde naturgivent, at man læser kilderne på samme måde, dog synes det at være tilfældet her. Og så alligevel er der nuancer: jeg tillægger eksempelvis Stangerups tobindsværk, Kulturkampen, langt større værdi end Gissel, da værket netop ikke er "konservativt" men tilstræbt objektivt i sin fremstilling. Det leder til nye troværdige kilder, der både bekræfter de fremsatte påstande og anviser vejen til endnu nye kilder, der uddyber og nuancer og fuldender det billede, der kun antydes i Kulturkampen. På den måde har Stangerups værk været uvurderligt i min tilgang til stoffet. På et andet punkt er vi heller ikke enige: Gissel anser - som talløse kulturradikale skribenter gennem tiden - ikke Brandes for at have været et magtmenneske, og det anser jeg som rent ud sagt forkert og også løjerligt, al den stund at manden selv har proklameret det så klart: "Jeg alene er et parti.", og i øvrigt i al sin virksomhed stræbte efter magten. Kun holder vurderingen, hvis man definerer ham ud fra et menneske, der ikke opnåede den magt, han søgte, men det synes at være en noget bagvendt definition.

Stormen udkom i 1998. Dette er originaludgaven.
Paperbackudgaven af første del (Aftenlandet). Den udkom i 2004.
   Hvad angår det faktum, at det moderne gennembrud i realiteten var et totalt sammenbrud, synes Gissel også at overstå dette ret hurtigt og summarisk, selv om det faktisk er en ret opsigtsvækkende historie og et lidet kendt faktum. Men han får dog fat i pointen om, hvilke mekanismer, der gjorde, at man siden kunne omskrive dette - set med nutidens øjne - højst overraskende tabte slag til en sejr på længere sigt. Mediekoncentrationerne, illustreret bedst ved Gyldendal og Politiken, gjorde det muligt i så mange år at fastholde det helt urimelige billede af Brandes som lysfyrsten i et land af formørkede sinker, selv om sandheden i virkeligheden var en helt anden, og selv om Brandes i flere omgange - som den videnskabsmand han ønskede at være - blev vejet og fundet for let. Og i lige præcis denne sammenhæng er der så faktisk god grund til at kippe med flaget for Brandes. For han indså det med det samme: slaget var tabt. Det er et sammenrend af tilfældigheder, teknologiske fremskridt, insisterende proselytter og et klippemassiv af tendentiøse udgivelser, avisartikler og kronikker gennem tiden, der har gjort om- og fejlskrivningen mulig. Det kan være svært at indse, at alt det man har læst og lært og troet på, kan være forkert. Men man kan lige så godt vænne sig til det, med mindre man insisterer på at foretage også resten af rejsen i blinde.
   "I over 100 år har tankegangen været domineret af to retninger, radikalisme og marxisme, hvor hadet har været den grundlæggende drivkraft, som vi skal se; derfor er det ikke overraskende at se hadets flammer slå op fra megen debat og videnskab." Sådan skriver Gissel. Og han fortsætter: "Man har smykket sin hadefuldhed med ord som "kritisk", "frigørende" m. m. Når tilhængerne af disse retninger taler om det "kontroversielle" og "ønsket om at provokere", er dette et forsøg på at fremstille hadet som noget rationelt, som et rationelt middel i "fremskridtets" tjeneste og dermed undgå at vise det som drivkraft. Hadet går ind i selve tankegangen, præger hele sprogbrugen. Man fjerner sine egne og systemets modstandere; det kan både være udtryk for fanatisme og et ønske om selv at komme frem. Kulturradikalismen fik lov til at sejre trods en forbavsende ringe argumentationskraft, men med en høj grad af postulater og skældsord; den havde tidsånden på sin side, men det var ideologi mere end argumenter. "Det moderne" betyder i sig selv ikke andet end det, der er nu, men moderniteten som ideologi, f.eks. "Det moderne Gennembrud" gør krav på nutiden som sit territorium og derudfra retten til at fælde domme over fortiden".

"Der er aldrig én sandhed, hverken om en tid eller et menneske, og det er i virkeligheden den eneste sandhed, man kan fortælle" (Den store tid - Aftenlandet)


fredag den 4. september 2015

Så udløses spændingen: 20. oktober udkommer Mordet på øen



Fakta om bogen:
Titel: Mordet på øen
Forfatter: Michael Larsen
Omfang: 480 sider
Pris: 299,95 kr.

Udkommer: 20. oktober 2015




Ø-krimi med international intrige. Michael Larsen er tilbage.

Michael Larsen
Mordet på øen

Michael Larsen - forfatteren til store internationale bestsellers som Uden sikker videnSlangen i Sydney og Femte sol brænder - gør efter flere års stilhed comeback som spændingsforfatter med en uhyggelig ø-krimi.
Kriminalkommissær Jan Folmer fra Drabsafdelingen i København bliver under efterforskningen af mordet på en ung, københavnsk modeblogger kaldt til Ærø. Her er der begået endnu et mord, som ser ud til at pege i retning af den samme gerningsmand. Sammen med makkeren, den yngre Frank Bolbro, kommer Folmer hurtigt på sporet af en uhyggelig sammenhæng mellem mordene. Men sagen viser sig at være langt mere kompliceret, end de først havde troet.

Alle gemmer på hemmeligheder. Ikke mindst Amtsavisens journalist, Charlotte Monson, der har oplysninger om gerningsstedet, som hun ikke burde have. Og den omstridte forfatter, Mikkel Thorsboe, der bliver hyret til at skrive om den formodede gerningsmand, netop som mordsagen udvikler sig i en uventet retning.

Mordet på øen er intet tilsyneladende, hvad det giver sig ud for at være, men undervejs afdækkes så megen farlig viden, at det truer med at sende Folmer og Bolbro i døden. For de er oppe mod en fjende, hvis lige de aldrig har set. En fjende, der slet ikke er færdig med at slå ihjel.


Pressekontakt
Gerda Boisen gb@lrforlag.dk/3615 6740





Michael Larsen (født 1961) debuterede i 1992 med Med livet i hælene og har siden skrevet spændings-romanerne Uden sikker viden (1994), Slangen i Sydney (1997) og Femte sol brænder (2000), der blev solgt til udgivelse over hele verden.  Dernæst udkom det prisbelønnede værk Den store tid (Aftenlandet, 2004 og Stormen 2008).

Michael Larsen har i mange år boet på Ærø, og senest udkommet er de anmelderroste Ærø i tanke og streg bd. I-II (2007 og 2009) og Ærøs Natur (2014).


onsdag den 11. februar 2015

Ærøs Natur får ros i Jyllands-Posten

Jyllands-Postens anmeldelse fra den 10. februar.
Der er kommet endnu en flot anmeldelse af Ærøs Natur. Denne gang er det Jyllands-Posten, der kvitterer med 5 ud af 6 stjerner. Der er ros til bogens gavmilde gennemgang af øens mangfoldige fauna og flora, hvis iagttagelser "både er spækket med solide oplysninger og former sig som en kærlighedserklæring til naturens undere, ledsaget af en række flotte fotos, han har taget under sine mange udflugter på skiftende årstider. Som udenforstående overraskes man over den næsten magiske diversitet, der eksisterer på øen."
   Anmelderen, Lars Ole Knippel, skriver, at læsningen "er som at blive delagtiggjort i en hemmelighed", og han slutter således: "Det er første gang, at naturen præsenteres samlet i en bog, og det er på høje tid. Stoffet er overskueligt disponeret med et geodætisk kort til at holde styr på de mange små lokaliteter. Bogen føjer sig til rækken af populære udgivelser, der i disse år behandler naturen i Danmarks landsdele. "Ærøs Natur" rager op, og man tøver ikke med at bestille færgebilletten for at få del i Michael Larsens oplevelser, hvad enten man vil observere naturen i vinterdress eller i sommerkollektion".
   Herfra skal naturligvis blot lyde et: tusind tak for de smukke ord.

fredag den 23. januar 2015

Ærøs Natur blandt bedste bogudgivelser

Kristeligt Dagblad 16. januar 2015. Med mere ros til Ærøs Natur.
Jeg er lidt bagud i forhold til aviserne, så jeg nåede dårligt at få postet nyheden om den flotte anmeldelse af Ærøs Natur i Kristeligt Dagblad, før der i samme blad var mere godt nyt på vej. I fredags blev bogen nemlig valgt som en af de tre bedste bogudgivelser.

fredag den 16. januar 2015

Ærøs Natur kaldes: "Et lille mesterværk"

Kristeligt Dagblad er fremme med de helt store roser til Ærøs Natur.
Jeg havde knap nok skrevet, at der var rygter om flere gode nyheder, før Kristeligt Dagblad kom på gaden med disse smukke ord om Ærøs Natur:

"Michael Larsen har begået et lille mesterværk om fugleliv, dyr og blomster på Ærø i Det Sydfynske Øhav".

Herefter skal bare citeres fra anmeldelsen, som jeg endnu ikke har set i sin helhed, men jeg tænker, at med den start tager det næppe en helt anden drejning:

"De fleste kender sikkert Michael Larsen som forfatter til gennembrudsromanen "Uden sikker viden", efterfulgt af læsersucceserne "Slangen i Sydney" og "Femte sol brænder". Sidst har han skrevet de to store romaner om Georg Brandes og hans tid: "Den store tid. Aftenlandet" og "Stormen". Men nu viser det sig, at Michael Larsen, der er uddannet journalist og dertil en glimrende akvarelmaler, kan meget mere end det. Han er nemlig også intet mindre end en fremragende naturfotograf med en dertil hørende særdeles omfattende viden om ornitologi, flora og fauna, geografi og geologi. Og Michael Larsen har med brug af disse egenskaber begået et lille mesterværk - eller rettere en vidunderlig stor bog netop om fugleliv, dyr og blomster på det smukke Ærø i Det Sydfynske Øhav."
 
Herefter kan jeg desværre ikke tyde mere i den netbårne version af Kristeligt Dagblad. Men selvsagt har jeg nu også bare travlt med at få anskaffet et fysisk eksemplar af avisen. Og så bare lige: tusind tak for de smukke ord.

tirsdag den 13. januar 2015

Ærøs Natur får flot modtagelse

Omslaget til den første bog om Ærøs natur.
Ærøs Natur lå under mange ærøske juletræer, og det glæder mig naturligvis meget. Men også uden for Ærø har der været stor interesse for bogen. Det skyldes sikkert ikke mindst de fine ord, bogen allerede har fået med på vejen.
   Natursitet Outsite.org roser bogen for at de velskrevne og levende skildringer og for at give et fint overblik over øens natur og skriver bl.a.: "Bogen gennemgår Ærøs forskellige biotoper og er illustreret med et væld af stemningsfulde billeder, og når man læser bogen, er man ikke et øjeblik i tvivl om, at forfatteren er dybt betaget af øen og dens natur, der faktisk i sig selv rummer et helt lille miniunivers."
   Også fra naturguide.dk er der ros: "Michael Larsen har en entusiastisk tilgang til øens natur. Sproget er levende og fortællende - som at være på tur med en engageret naturvejleder. Og selv om man ikke umiddelbart har tilknytning til Ærø åbner teksten også op for generelle betragtninger og viden om dansk natur. Bogen kan derfor sagtens læses af andre end Ærøboere eller læsere med særlig interesse i Ærø. Bogen er tydeligvis unik som indgang til Ærøs natur og dyreliv, men også en informativ og læseværdig indgang til øriget Danmarks kystnære natur."
   Rygter vil vide, at der er flere pæne ord på vej. Indtil videre takker jeg bare og ønsker alle god fornøjelse med Ærøs Natur.